Hele Fyn i vækst!

Vi har masser af ideer og initiativ på Fyn, men kommunerne mangler penge til at understøtte de små og mellemstore virksomheder i opstart og vækst.

Vi skal sørge for, at staten i langt højere grad end i dag understøtter de fynske kommuner med økonomi, så de kan gøre det attraktivt for folk at drive virksomhed – også uden for de store byer.

Derfor kæmper jeg også for en ny udligningsreform, som ikke kun tilgodeser de store byer. Ude på landet betaler vi også skat, og har lige ret  til samfundets goder, som de har inde i København.