Ordentlighed, Ansvarlig- og bæredygtig udvikling
Ordentlighed, Ansvarlig- og bæredygtig udvikling
”Vi tager hånd om alle borgere”
”Vi har et valgløfte – og det har vi tænkt os at holde – nemlig at vi IKKE lover noget! Slet og ret fordi der ikke er penge i kommunekassen lige nu til andet end de kommunale kerneydelser.”
Derfor afspejler vores valgprogram også langt mere værdier og holdninger end konkrete løfter.
Dette ændrer selvfølgelig ikke ved, at vi har nogle helt konkrete ting, som vi ønsker at arbejde for at få gennemført i den kommende valgperiode.
Men inden vi kommer så langt, så skal der skabes et ordentligt overblik over kommunens økonomi.
Der skal sikres en ansvarlig økonomisk politik i samarbejde med indenrigsministeriet, så vi får kommunekassen i balance igen.
Vi sikrer orden i økonomien ved at ”vende hver en sten” – dette skal gøres med medarbejderne på ”gulvets hjælp” – de ved nemlig hvor ”skoen den trykker”, og er i virkeligheden de allerbedste konsulenter vi kan få til den opgave.
Efter den øvelse må vi en tur i Indenrigsministeriet.
- Vi skal skabe orden i økonomien
- Vi skal udarbejde en vision for Langeland. En vision der rækker 2 valgperioder ud -hvor ønsker vi, at Langeland skal være i 2030, og hvad er det for et Langeland vi ønsker at se til den tid.
- Udarbejdelse af konkrete mål for indfrielse af visionen.
Resten er – desværre – at betragte som en ønskeliste.
Ældreområdet er klart det mest udfordrede område i kommunens økonomi.
Dette skyldes ikke mindst, at folks levealder stiger.
Det betyder, at ældreområdet ”sluger” rigtig mange penge ud af kommunens budget.
Helt konkret vil vi arbejde for, at vi har de rigtige tilbud til de ældre borgere, hvad enten de er i eget hjem, men når de har brug for en plejehjemsplads, så skal den også være der til dem.
Derfor skal hele området gennemgås, så vi har en konkret vurdering af, hvor mange plejehjemspladser vi har brug for de kommende år, og vi er ikke afvisende overfor et friplejehjem.
Ikke mindst har vi behov for flere demenspladser.
”Det må ikke være svært af blive gammel”
Ældre- og sundhedsområdet
Vores ældre fortjener en god og tryg ældrepleje. Når man har bidraget til vores samfund igennem hele sit liv, skal man ikke længere hverken bekymre sig om, hvorvidt man kan få gjort rent ofte nok, eller hvorvidt man kan komme i bad. Vi skylder vores ældre en værdig alderdom.
Vi ønsker – helt principielt – at vores plejecentre fremover skal hedde plejehjem i stedet for plejecentre.
Ordets betydning er åbenlys – det skal være et hjem uanset hvor man bor.
Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er en kritik af vores mange dygtige medarbejdere. Tværtimod – vi synes ikke ordet plejecenter yder retfærdighed til det gode arbejde de udfører.
Skoleområdet
”Vi ønsker en fortsat bevarelse af vores 4 folkeskoler på Langeland og Strynø”
Lukker vi en skole, så lukker vi også definitivt et helt område, og skaber dermed ”Udkant” i vores egen kommune, og vil dermed også skubbe gang i afvikling af et helt område – det ønsker vi ikke.
Vi har en geografi – øens længde – der betyder, at vi skal sikre, at der fortsat er skoletilbud for de yngste elever både på Nord- og Sydlangeland.
Alle kan se, at Strynø, Humble og Nordskolen godt kan bruge nogle flere elever, derfor skal vi helt konkret anvende de 2 skoler i vores bosætningspolitik.
Vi har selvfølgelig et ønske om en øget tilflytning på hele Langeland.
I hele Danmark er der meget få ”små” skoler tilbage, og nogle forældre har ønske om, at deres børn ikke skal gå på en stor skole. Derfor skal vi øge fokus på at fortælle mulige tilflyttere, at vi faktisk har noget, som der er meget få steder i Danmark man har.
Da vi er en lang ø, og vi skal sikre, at alle børn har mulighed for, at mødes på kryds og tværs – også efter skoletid, så ønsker vi at arbejde for, at alle skolesøgende børn får et buskort, som kan bruges til transport på hele Langeland – uden omkostninger for familien.
Børneområdet
Vi skal sikre, at der er den nødvendige geografiske spredning på tilbud til børnefamilier i forhold til pasning af børn i såvel dagpleje, vuggestue og børnehaver.
Private pasningsinitiativer skal have kommunal opbakning, og se Langeland Kommune som en medspiller og ikke en modspiller.
Fritidsområdet
Dette område er meget udfordret af kommunens økonomi både i forhold til de traditionelle idrætsforeninger, men også andre typer foreninger for børn såvel som voksne.
Vi har en større gruppe af børn og unge på Langeland, for hvem det at betale et kontingent til f.eks. en fodboldklub ikke er muligt, og for hvem det heller ikke er nemt at finde ind i de sociale fællesskaber af sig selv. Det fører til mistrivsel og på sigt ensomhed.
Dette ønsker vi at forebygge, og vil på sigt gerne have ansat en fritidsvejleder – det har tidligere været i kommunen, men blev sparet væk.
Der kan muligvis være en statslig puljefinansiering ting til det.
Generelt for skole, børne og fritidsområdet ønsker vi, at barnet sættes i fokus, og det enkelte barns trivsel er vigtig, da det er af afgørende betydning for dets fremtid.
Børnesager koster Langeland mange penge, derfor skal vi have et øget fokus på disse sager.
Tvangsfjernelser af børn er nogle frygteligt ulykkelige sager for alle parter.
Derfor ønsker vi, at der skal sættes mere ind på forebyggelse og ressourcer til hjælp i de enkelte familier.
”Vi skal forebygge langt mere end vi skal helbrede”
Ungeområdet
En voldsom besparelse har ramt ungeområdet næste år.
Vi ønsker at skabe plads i økonomien til, at vi fortsat kan have kub- og aktivitetstilbud på unge området.
Der er behov for aktiviteter for denne aldersgruppe.
Men vigtigst – vi skal møde de unge på deres præmisser og lytte til deres ønsker, så vi laver tilbud til dem.
Ligesom de frivillige tilbud der skabes til de unge skal støttes op på lige fod som andre frivillige- og foreningsaktiviteter.
”Det skal ikke være kedeligt at være ung på Langeland!”
En ”Grøn kommune” i samarbejde med borgerne
Vi ønsker et Langeland, der har fokus på klima og bæredygtighed, hvor vi i alle nye projekter indtænker bæredygtighed.
Alle borgere har et ansvar for, at vi tager vare på vores natur og miljø, derfor ønsker vi også, at borgerne i høj grad inddrages igennem samarbejde med borgerpaneler og gennem Lokalt Demokratiudvalg.
Vi ønsker ingen markante ændringer af den langelandske natur uden inddragelse af borgerne, og ønsker at der fortsat er respekt om den private ejendomsret.
”Frivillighed og samarbejde er bedre end tvang”
Vi skal bakke op om ”Vild med vilje” tanken – hvor det giver mening.
Det giver f.eks. ikke mening at lade et vejkryds være fyldt med højt græs, så det går ud over trafiksikkerheden, hvorimod det giver god mening at lade et grønt område være fyldt med vilde blomster og biodiversitet.
”Vi skal lade den sunde fornuft råde”
Vi har brug for flere lade standere til EL biler på hele Langeland. F.eks. i nærheden af de benzintanke vi har på Langeland. Gerne i dialog med Langelands Elforsyning.
Vi bakker om et centralt ”eftersorteringsanlæg” på Fyn, så vi ikke skal have et ”batteri” af affaldsspande stående for at sortere i 10 fraktioner, som regeringen ønsker det.
Erhverv, Kultur , Turisme og beskæftigelse
Der er – og skal fortsat være – plads til både landbrug og turisme på Langeland.
Begge dele er strengt nødvendige for Langeland. Det være sig både i forhold til arbejdspladser, men bestemt også i forhold til skatteindtægter.
Vi ønsker at arbejde for, at der målrettes midler til turisme udvikling på hele Langeland.
De seneste somre på Langeland viser, at det igen er blevet populært – ikke mindst pga Covid 19 – at holde ferie i Danmark.
Det betyder med den øgede turist tilstrømning, at så stiller det også krav til os om, at vi har tilbud til vores turister.
Derfor ønsker vi, at der prioriteres midler til, at vores Turist- og erhvervschef analyserer hvilke tiltag vores gæster efterspørger.
Dette skal danne grundlag for, at vi fra kommunal side kan yde en målrettet hjælp til iværksættere, som dermed skaber grundlag for vores turister, men også nye arbejdspladser og skatteindtægter til kommunen.
”Rudkøbing er vores hyggelige købstad, og en stor del af hele Langelands turisme.”
Derfor er vi også imod en udvidelse af centerområdet i Rudkøbing, som der i øjeblikket udarbejdes et kommuneplantillæg for. Vi ønsker i stedet, at vi får drøftet hvordan vi udvikler den nuværende bymidte og gør den mere levende til glæde for alle langelændere og vores mange gæster.
Vi ønsker fortsat en levende bymidte, og ikke en by der er ”revet over på midten”.
Ødelægger vi købstadsmiljøet i Rudkøbing, så ødelægger vi en stor del af turisttilstrømningen til hele Langeland.
Vi vil arbejde for, at der afsættes flere midler til afholdelse af musik- og kulturarrangementer på hele Langeland med fokus på at øge turisttilstrømningen udenfor de traditionelle skoleferier. Dette giver en støtte og opbakning til vores mange turismearbejdspladser og vores kulturliv.
Vi ønsker at vi får opstillet centrale info skærme på indfaldsvejene til Rudkøbing, samt nord og syd vejene, så vi reklamerer for de arrangementer vi har herovre.
Shores Langeland er et glimrende eksempel på den ”Outdoor turisme” vi har på Langeland, og som vi fortsat skal understøtte og styrke. Det være sig i form af praktisk hjælp til både drift og etablering af nye private initiativer indenfor turisme- og erhverv.
”Kommunen skal ses som en aktiv medspiller”
Strande
Vores mange strande er et kæmpeaktiv for hele øen. Derfor skal vi i langt højere grad prioritere at disse fremtræder ordentlige og rene.
Erhvervsudvikling
Der er i Rudkøbing området så godt som ingen erhvervsjord tilbage, som kan tilbydes virksomheder udefra, som ønsker at drive virksomhed på Langeland. Derfor har vi brug for, at der udstykkes mere erhvervsjord.
Bosætning
Vi mangler byggegrunde i Rudkøbing, og derfor har vi brug for, at der udstykkes byggegrunde.
Mere præcist forestiller vi os at der udstykkes yderligere i området omkring Ørstedsskolen. Evt ved frasalg direkte til investor, som selv byggemodner.
En af forudsætningerne for at øge vores bosætning er, at vi har grunde at tilbyde nye borgere. Borgere som er unge såvel som ældre – rigtig mange bygger i dag nye huse, og derfor er behovet for byggegrunde vigtigt for at styrke tilflytning og bosætning.
Da vi også ønsker at være både en ”grøn og bæredygtig kommune”, så skal vi indtænke det grønne i vores bosætningsstrategi. Det gælder både i forhold til, at nye boligområder skal indeholde et rekreativt område med fokus på biodiversitet, men også hvor der er krav om, at hele boligområdet indtænkes langt mere klimavenligt. F.eks. med krav om, at en vis procentdel af selve husbyggeriet baserer sig på materialer, som er nye, men som baserer sig på at være produceret af genanvendte materialer.
”Ét Langeland i vækst på et bæredygtigt grundlag”
Udviklingsprojekter
Rudkøbing har som by den store udfordring, at vi bynært ikke har større sommerhusområder eller feriecentre. Dette betyder af vores turister ofte er dagsturister og kommer fra andre dele af Langeland. Dette skaber ikke den bedste grobund for eksempelvis restauranter i Rudkøbing by.
Vi har en skøn bynær campingplads på Engdraget, men den er ikke så stor. Derfor kunne et ønske være, at vi placerede et ”Feriecenter”/større campingplads nært på byen eller søgte muligheden for at udvide pladsen – selvfølgelig i dialog med ejeren.
Man kunne også forestille sig, at man – i dialog med Rudkøbing boldklub, som i dag benytter banerne og deres klubhus på Rue Mark – kunne overveje en flytning til området ved Ørstedsskolen, så man fik samlet alle idrætsaktiviteter i Rudkøbing et sted (som var den oprindelige tanke med Ørstedsskolen). På denne måde kunne man frigive et helt område, hvor man kan udvikle f.eks. et ferieområde.
Dermed ville vi sikre en større ”kundebase” til vores købstad. Et alternativ på området kunne være udvikling af et boligområde. Der er få steder, hvor man kan bygge på så naturskønt et område – tæt på by, tæt på vand og skov.
Vi vil dog gerne understrege, at der fortsat skal være plads til vores store ”trækplaster” – Langelandsfestivalen.
Nordlangeland har et kæmpeaktiv omkring Lohals Havn. Der skal fra kommunal side støttes op omkring den – gerne med tilskud til musik- og kulturaktiviteter.
Sydlangeland – her har vi nogle af øens største sommerhus områder, og dermed også en stor andel af de godt 500.000 overnatninger, som Langeland har årligt af turister.
Fælles for både Nord- og sydlangeland er skolerne – skoler, som vi som nævnt skal anvende i vores markedsføring af Langeland – vi har også brug for bosætning i nord og syd.
I syd og på midtlangeland har vi særligt de 3 erhvervshavne – Rudkøbing, Spodsbjerg og ikke mindst Bagenkop.
Spodsbjerg og Bagenkop er ubetinget de 2 erhvervshavne med aktiviteter – primært omkring fiskeriet.
Det være sig erhvervsfiskere, men i særdeleshed også lystfiskeri, som er en meget stor del af vores samlede turisme.
Vi har derfor brug for, at vi udover den økonomiske formåen vi har til erhvervsdelen i havnene, også sikrer at vores turisme erhverv IKKE glemmes inde på Christiansborg.
Vi skal fremadrettet indtænke langt mere turisme i vores havne på hele øen. Det er unikke miljøer, og med Corona har vi fået en hel ny ”sejlerskare”, og vi bør derfor også kigge på kapaciteten og tilbuddene i havnene til vores gæster der kommer sejlende hertil.
Her tænker vi også på musik- og kulturaktiviteter skal understøttes fra kommunal side.
Cykelstier
Vi skal prioritere at få lavet flere cykelstier på Langeland. Vi har brug for at sikre såvel vores børn, men også alle andre borgere sikre veje at cykle på.
Cykling er sundt, og et bæredygtigt alternativ til bilen, men mange tør ikke cykle på de langelandske hovedveje, da de er smalle og trafikken ofte er tæt på.
Vi går derfor også glip af temmelig mange cykelturister, som vælger os fra af denne årsag.
Derfor skal vi også sikre, at der er afsat midler til kommunal medfinansiering af cykelstier, da der ind imellem er statslige puljer, som bidrager helt specifikt til cykelstiprojekter.
Lige nu har vi ikke råd- men i virkeligheden, har vi slet ikke råd til at lade være!
Busterminalen
Alle har prøvet at passere busterminalen på ringvejen, hvor der i begge sider holder flere busser, som folk strømmer ud af, og Ringvejen krydses af fodgængere, som skal forskellige veje eller hen til ventende biler.
Det er mildt sagt kaos – og det er et spørgsmål om tid inden nogle bliver ramt med alvorlige følger. Vi ønsker ikke at der skal lig på bordet inden vi gør noget.
Derfor vil vi arbejde for, at vi får busterminalen placeret inde på den ”gamle sportsplads”, så vi kan sikre en ordentlig trafiksikkerhed for såvel passager og chauffører. Det betyder også at der bliver mulighed for, at busserne kan vende uden at skulle passere villaveje for at ændre retning på bussen.
Pendlerråd
Mange taler om den kollektive trafiks mangler – men ingen spørger tilsyneladende brugerne, hvad de vil have.
Vi ønsker derfor at der oprettes et ”Pendlerråd”, som tager brugerne med på råd – så kan vi se, om vi kan ændre lidt på ankomst og afgangstider, så flere kan få glæde af den kollektive trafik.
Kollektiv transport
Alt for mange ældre er afhængig af privat biltransport eller må i givet fald afsætte en hel dag til at komme frem og tilbage til læge/sygehus/tandlæge eller anden sundhedsinstitution.
Der findes transport ordninger og flextrafik, men området skal forbedres, idet Langeland står udenfor samarbejdet.
Derfor ønsker vi en drøftelse med Region Syddanmark, så vi bliver en del af dette samarbejde.
Samtidig ved vi, at der findes afgange i f.eks. weekender, hvor nogle busafgange nord og syd kører tomme.
Derfor kan det give god mening, at vi undersøger om f.eks. flekstrafik kan betyde både billigere og – for den enkelte borger – en langt bedre service.
Beskæftigelsesområdet
Der bruges rigtigt mange penge på vores beskæftigelsesområde.
Vi har en grundlæggende holdning til, at alle der kan bidrage til samfundet skal gøre det. Derfor er udgangspunktet også, at kan man arbejde, så skal man det.
Hjælpen fra samfundet – når vi har brug for det – er til os alle, men det er også alle – der kan – som skal bidrage til samfundet.
Vi ønsker at de enkelte borgere skal opleve jobcentrene som en medspiller uanset i hvilken anledning man er i jobcentret. Jobcentret skal være den aktive medspiller, som hjælper en videre i f.eks. nyt job.
Jobcentret har også en opgave i at hjælpe langelandske virksomheder med arbejdskraft. I øjeblikket mangler rigtig mange virksomheder medarbejdere. Derfor ligger der en opgave i at sikre der også er medarbejdere, som kan rekrutteres af disse virksomheder.
”Den som har evnen har også pligten”
Vi ønsker jobcentret efterlever alle regler fra staten i forhold til at hjælpe folk videre, men vi ønsker også, at de efterlever de sanktioner, som loven giver mulighed for overfor dem, som ikke ønsker at bidrage til fællesskabet.
Sagt på en anden måde – kan du arbejde så skal du bidrage, uanset om det er i et ordinært job, eller man skal ud i et kommunalt ”nyttejob”, som der også landspolitisk lægges op til. Nyttejob, som skal findes i samspil med de faglige organisationer, så vi ikke ”konkurrerer” mod ordinær beskæftigelse eller private virksomheder.
”Vil du nyde, så må du også yde”
Kommunen som arbejdsplads og serviceorgan
Vi skal sikre en kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere, så der træffes de korrekte afgørelser i de sager der involverer de enkelte borgere. Det er ikke rimeligt overfor borgerne, at der træffes beslutninger om f.eks. deres økonomiske eksistens, som ikke er korrekte.
Derfor er det også af afgørende betydning for os, at kommunen ses som det ”serviceorgan” det skal være for os alle.
Derfor ønsker vi også, at den ugentlige ”lukkedag” – onsdag – afskaffes. Der findes ingen andre service virksomheder, som kan tillade sig at holde lukket en hel dag om ugen. Det er ikke rimeligt overfor de borgere og virksomheder, der har behov for hjælp en onsdag, at man ikke kan komme i kontakt med det kommunale system.
”Kommunen er til for borgerne og ikke omvendt”
Som medarbejder i det kommunale system, skal man føle sig værdsat og respekteret.
Vi har et alt for højt sygefravær i hele det kommunale system, derfor er det også af afgørende betydning, at vi kigger på de kommunale medarbejderes trivsel.
I en tid med ”økonomisk smalhals” er der ikke plads til de store armbevægelser, men til gengæld er der plads til, at vi som politikere sammen med den administrative ledelse lytter til medarbejdernes ønsker, så vi sikrer en kultur, som betyder at den enkelte medarbejder føler sig værdsat samtidig med at borgeren oplever kommunen som et serviceorgan.
Bogbilen
Vi har forsat en bogbil, som servicerer borgere i nord og syd med bibliotekstilbud. Det skal vi fortsætte med, og så ser vi gerne at bogbilen også får en funktion som rullende ”Borgerservice” for de borgere, som bor nord og syd, og som ikke har den sammen mulighed for mobilitet ved et besøg hos borgerservice på Rådhuset.
”Vi har en forpligtigelse til at servicere alle borgere – ikke kun dem som bor i Rudkøbing eller har bil”
Kultur- og aktivitetstilbud til ældre
VI skal sikre, at der fortsat er aktivitetstilbud til ældre på hele øen. Vores ældre borgere har bidraget til samfundet igennem hele deres liv, og har lige så meget krav på fritidsaktiviteter som vores unge mennesker.
Vi ønsker derfor aktivitetscentrene for ældre skal bevares.
”Et godt kulturliv giver adspredelse i hverdagen samt en mulighed for at lære nyt”